Hvad sker der i Aalborg Idrætsgymnastik forening mellem klokken 08.00 – 15.00?

I dagtimerne summer AIG af liv og aktivitet i begge haller. Vores daglige drift koordineres af Maria, som er projektleder og har ansvaret for aktiviteterne i tidsrummet kl. 08.00–15.00.

I løbet af ugen er AIG vært for en bred vifte af tilbud og samarbejder. Vi tilbyder blandt andet skolegymnastik for indskolingsklasser, mellemtrin og udskoling samt skolegymnastik for specialklasser. Derudover danner hallerne ramme om åbne dagtilbud, barselshold, seniorhold og Projekt Viljestærk.

Vores dagaktiviteter har fokus på bevægelse, fællesskab og trygge rammer for alle målgrupper – fra børn og unge til voksne og seniorer.

Nedenfor kan du finde links til booking og læse mere om nogle af vores dagtilbud.

Samarbejde med Aalborg Kommune

Skal din klasse, børnehave, institution eller vennegruppe have en sjov og aktiv oplevelse – så læs mere her under og book en plads! 

Gymnastik skolen for 1. og 2. klasse: læs mere her og book plads

Bevægelse, mod og motorik for mellemtrin: læs mere her og book plads

Idrætsgymnastik for elever med særlige behov: læs mere her og book plads

Projekt Viljestærk: læs mere her og book plads

Gymnastik forløb for ungdomsuddannelserne: læs mere her og book plads

Kommer snart: Motorisk Gymnastik i Børnehøjde for 3 -5 årige – AIG Aalborg i samarbejde med Børn ogUnge, Aalborg kommune. 

BOOK DIT BESØG I AIG

Du kan booke et besøg i AIG med undervisning fra specialiseret og erfaren underviser.
Du kan booke til en mindre eller større gruppe af børn, unge eller voksne.
Det er muligt at vælge imellem vores to idrætsgymnastik haller; Hal 3 ved Aalborg Stadion eller Idrætsgymnastikhallen på Eternitten.
Du kan booke til undervisning af børnehave/klasse, teambuilding, polterabend, firma arrangement, privat arrangement eller noget helt andet.

Priser:

Stadionhal 3, Annebergvej 48, 9000 Aalborg: 850 kr i timen – kontakt for booking: Projektleder@aig-aalborg.dk 
Idrætsgymnastik hallen på Eternitten, Boeck- Hansens vej 14, 9000 Aalborg: 1000 kr i timen – kontakt for booking: : Projektleder@aig-aalborg.dk 

I hverdagene finder ud også: 

Barselshold, funktionel træning for forældre på barsel: læs mere her

Senior motion, funktionel træning for dig som vil træne effektivt i dagtimerne: læs mere her

Onsdags og Fredags Gymnastik, åben dagtilbud for alle børn 0 – 6 år: læs mere her😊

Du kan følge med i vores kalender her: AIG begivenheder

Heri kan du også følge med i AIG’s Gymnastik camps som løber af stablen i skolernes ferie – hele året rundt.