Bliv en del af et fællesskab og kom i form på samme tid
AIG præsenterer et træningskoncept for alle aldre, køn og niveau!
Vi leverer varieret funktionel træning, hvor viden fra gymnastik og styrketræning smeltes sammen.
Vi tror på at træning kombineret med et godt fællesskab giver glæde og resultater!
Som en del af AIG BOXEN bliver du en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at skabe et inkluderende træningsmiljø.
Vi tilbyder funktionel træning på hold alle ugens dage. I weekenden tilbyder vi selvstændig træning, hvor i sammen eller individuelt kan træne i vægtløftnings-lokalet.
Flere gange årligt afholder vi events og workshops, hvor der er mulighed for at nørde med teknik og tungeløft efterfulgt af frokost og hygge i klublokalet.
Du er velkommen til at tilmelde dig en gratis prøvetime nederst på siden.
Vi ses i AIG BOXEN
Fuld sæson
- 5. august 2024 – 30. juni 2025
- Alle hold
- Selvstændig træning i weekenden
Halv sæson
- 5. august 2024 – 31. december 2024
- Alle hold
- Selvstændig træning i weekenden
Klippekort
- Klippekort med 8 klip
- Alle hold
- Mulighed for automatisk optankning
Senior Træning
- 15. august 2024 – 26. juni 2025
- Torsdage kl. 10.00 – 11.00
- Motion & fællesskab
Hvad træner vi i AIG BOXEN?
4 – 5 gange i ugen har du mulighed for at få pulsen op og træne de store muskelgrupper med funktionelle øvelser.
Træningen byder på både funktionelle øvelser, konditionsøvelser og styrketræning.
Wunderwod: 50 minutter med høj musik, sveddryppende udfordringer – men plads til alle. En kakofoni af øvelser med fokus på udholdenhed, styrke og eksplosivitet. Holdets motto: Den der sveder mest til træning bløder mindst i kamp. Træner: Jesper
Basis Wod: På basis wod er der afsat tid til at træne teknik og styrke i de store løft f.eks. backsquat, dødløft, skulderpres og lign. Udover teknik og styrke er der planlagt en “dagens workout”. Denne varierer fra gang til gang. I dagens workout kombineres tekniske øvelser såsom snatch og thruster med konditionstræning på f.eks. romaskinen. Træner: Maria
“Wod”: Wod står for “Workout of the day”. På dette hold vil du møde både styrke, teknik og cardio. Der vil blive gennemgået en ny workout for hver træning, hvor du både vil møde tekniske øvelser, styrkeøvelser og konditionstræning. Ofte udføres dagens workout i teams af 2. Der er altid plads til at skalere øvelserne, hvor træneren vil vejlede dig. Træner: Natasja
TeamWod Cardio:Team wod cardio henvender sig til dig, som gerne vil give den gas uden alt for meget teknik. Timen byder på en masse burpees, squats, push ups og andre kropsvægts øvelser. Der vil blive brugt mindre tid og kræfter på svære og tunge løft. Holder er for dig der vil bruge mere tid på at svede og ikke nørde med teknik. Træner: Gitte
Alt belastning og vægt kan justeres efter den enkelte, vi skalerer øvelserne således at de tilpasses dit niveau og dine forudsætninger.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til Gitte på: aktivitetskoordinator@aig-aalborg.dk