SøndagsGym
Dette er AIG’s gymnastik hold, der inviterer børn og voksne til et sundt bevægelses tilbud med gymnastik, leg og bevægelse. Holdet skaber mulighed for at børn og familier med en travl hverdag, eller børn der ikke er idrætsaktive, på en fleksibel måde kan blive aktiveret med gymnastik, uden forhåndstilmelding til den enkelte træning. Holdet kan også bruges af eksisterende medlemmer eller andre der ønsker at supplere deres øvrige træning.
Åbningstider:
Onsdage, PÅ ETERNITTEN fra d. 10. september kl. 09.00 – 10.30: Børn 0 – 6 år + forældre, dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Forbeholdt for børn i børnehave-alderen 3 – 6 år.
Fredage kl. 09.00 – 11.00: Børn 0 – 6 år + forældre, dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Forbeholdt for børn i vuggestue-alderen 0 – 3 år.
Lørdage kl. 15.00 – 16.30: Alle Aldre.
Søndage kl. 08.30 – 09.45: Børn 0-3 år. (ifølge med voksen)
Søndage kl. 09.45 – 11.00: Børn 4-6 år. (ifølge med voksen)
Søndage kl. 11.00 – 12.30: Børn 7-15 år.
Er man en familie med flere børn, vælger man den tid, der passer bedst. Hvis man vælger de yngstes tid, skal de store børn tage hensyn til de mindre.
Betaling for deltagelse:
Personligt klippekort medlemskab: 160 kr. for 8 gange – gyldighed 12 måneder (Børn og voksne). Køb dit klippekortmedlemskab med kreditkort her på siden og medbring din kvittering, eller ved døren med kontanter eller MobilePay inden træningsstart.
Årskort – personligt: Vi tilbyder tre typer af årskort til den flittige bruger af dagtilbud.
Hverdage: 600 kr.
Weekender: 800 kr.
Hverdage & weekender: 1300 kr.
Årskortet er gyldigt i et år fra købsdato. Årskortet sendes som en email, denne fremvises i indgangen.
Betaling fra gang til gang: 40 kr. pr. person (Børn og voksne). Betaling ved døren med kontanter eller MobilePay inden træningsstart.
Skulle pusten svigte og sveden på panden dukke op, er det muligt at nyde medbragte drikke og spise i AIG’s klublokale. Deltager du i SøndagsGym med en gruppe, og ønsker du samlet hygge med medbragte drikke og spise i klublokale, skal det som altid aftales i forvejen på aktivitetskoordinator@aig-aalborg.dk, hvis du vil være sikker på at der ikke foregår andet i lokalet. Det koster ikke noget, og køkkenfaciliteterne i klublokalet kan frit benyttes under hensyntagen til øvrige deltager i SøndagsGym.
Der kan max være 100 deltagere i hallen på samme tid.
Holdet kører hver søndag undtaget skolernes sommerferie, men følg med på Facebook og se enkelte lukkedage og ekstratilbud i forbindelse med helligdage og ferie. Her vil du også løbende kunne se billeder fra holdet.
Kom som du er når det passer for dig, og oplev gymnastikken i AIG, og foreningslivets glæder og fællesskab.
Spørg gerne om mulighed for deltagelse på foreningens øvrige hold undervejs, hvis din interesse for gymnastik i AIG er blevet vakt.
Mange hilsner fra Gitte og de frivillige omkring SøndagsGym i AIG.
Køb Klippekortsmedlemskab til SøndagsGym
Hold børnefødselsdag hos AIG Aalborg sammen med LørdagsGym eller SøndagsGym
Ønsker du at fejre børnefødselsdag i en stor og moderne gymnastikhal med masser af plads til leg og aktiviteter?
Hos AIG Aalborg tilbyder vi fødselsdagsfejring hver lørdag i forbindelse med SøndagsGym.
Som en del af arrangementet får I adgang til vores klublokale, hvor I kan nyde medbragt mad. Klublokalet er udstyret med køkkenfaciliteter og service, som I frit kan benytte under arrangementet. Klublokalet er åben for alle deltagere til Lørdags og Søndags Gymnastik. Er i færre end 16 personer til arrangementet stiller vi et separat lokale til rådighed til jer. OBS! Der kan være en fødselsdag pr dag.
Alders grupper til SøndagsGym:
08.30 – 09.45: 0 – 3 år
09.45 – 11.00: 4 -6 år
11.00 – 12.30: 7 år og op
Pris og billetbestilling
Alle deltagere skal have billet – både børn og voksne, herunder forældre.
Pris: 40 kr. pr. person
Ved booking skal du bestille billetter til det antal deltagere, du forventer kommer til fødselsdagen.
- Hvis der kommer flere deltagere end forventet, kan der købes ekstra billetter ved indgangen på dagen.
- Hvis der kommer færre deltagere end forventet, refunderes allerede købte billetter ikke.
Afbestilling
Ved sygdom eller aflysning af fødselsdagen skal du kontakte aktivitetskoordinatoren på Aktivitetskoordinator@aig-aalborg.dk senest 14 dage før arrangementsdatoen.
- Ved afbestilling senest 14 dage før arrangementet refunderes det indbetalte beløb.
- Ved afbestilling senere end 14 dage før arrangementet ydes der ingen refundering.
Rengøring
AIG Aalborg er en forening, der drives af frivillige kræfter. Derfor beder vi alle gæster om enten selv at sørge for rengøring efter arrangementet eller tilkøbe rengøring.
Tilkøb af rengøring: 400 kr.
Hvis I vælger selv at gøre rent, skal følgende være udført inden afgang:
- Gulvet skal støvsuges eller fejes for madrester.
- Alt brugt service skal sættes i opvaskemaskinen.
- Alt affald skal sorteres og lægges i skraldespandene.
- Borde og stole skal tørres af med klud og sæbevand.
Vi glæder os til at være med til at skabe en sjov og aktiv fødselsdag for jer.