Øvet hold er for gymnaster som allerede har et idrætsgymnastisk fundament, og som ønsker at videreudvikle deres kunnen.
Øvede hold
I AIG Aalborg tilbyder vi et øvet spor for idrætsgymnastik, som er en unik mulighed for at træne seriøst og målrettet idrætsgymnastik, men samtidig med at der er plads til eksempelvis at dyrke andre sportsgrene. Der trænes mellem to og tre gange om ugen i to timer ad gangen, og træningen foregår primært i de olympiske discipliner
På vores øvet hold træner vi på at gøre gymnasten klar til at udføre sammensatte øvelser på alle disse redskaber. Vi træner på redskabs specifikke momenter, samt styrketræning, mobilitet, koordination, balance og stil. Træningen er ydermere opbygget af øvelser, spring og færdigheder inden for de første 4-6 trin øvelser.
Såfremt man fra et øvet hold udtages til konkurrenceholdet (som også er den del af det øvede spor), er mulighed for at gå til konkurrencer inden for det danske trinsystem, såfremt trænerne vurderer gymnasterne klar til dette. Vi lægger ved konkurrence deltagelse stor vægt på glæde og kvalitet i træning og processen mod konkurrencen, frem for resultater ved konkurrencer.
Inspiration kan findes på GymDanmarks Youtube-kanal, hvor der ligger videoer af alle trin øvelser for både drenge og piger.
Desuden deltager alle øvede gymnaster i AIG’s årlige forårsopvisning.
Træningsperiode og ferie/fridage for øvede hold:
Alle øvede hold i AIG træner efter skolernes ferie og fridagskalender, med mindre andet meldes ud direkte fra holdets trænere – der er en kalender længere nede på siden hvor i kan orientere jer i vores forskellige sæsoner samt fridage over sæsonen.
Der vil blive sendt infomail ud til alle, inden tilmelding til en ny sæson.
Som forældre forventes det at du holder dig informeret og opdateret på information-mails, som sendes ud til email adressen angivet ved tilmelding af gymnasten.
Holdene for øvede gymnaster er opdelt i drenge- og pigehold, og der arbejdes med idrætsgymnastikkens separate redskaber indenfor mandlig og kvindelig idrætsgymnastik samt fundamental styrke, smidighed, balance og koordination.
Der trænes 2 op til 4 gange ugentligt og endelig optagelse på øvet hold sker efter trænerens vurdering til to årlige prøvetræninger (juni og december).
Trivselspolitik & værdisæt i AIG
Retningslinjer for gymnaster, forældre og trænere
Gymnasten
- Møder til tiden til træninger og andre arrangementer.
- Er klar og velforberedt til træning (dvs., håret er opsat, eventuel tape eller personlige forberedelser er gjort inden træningen starter)
- Husker sit personligt træningsudstyr (fx barrelapper/reckhandsker eller tape)
- Melder i god tid afbud til den ansvarlige træner.
- Træner i tætsiddende tøj – tricot, gymnastikdragt el. lign.
- Tasker, sko og jakke stilles i omklædningsrummet i kælderen (Tag kun de mest nødvendige gymnastik-ting med op i hallen).
- Skal inden træningsstart forholde sig roligt. Træningen starter, når trænerne kalder gymnasterne sammen.
- Følger AIG’s trivselsregler og værdisæt
Træneren
- Møder til tiden til træninger og andre arrangementer.
- Er klar og velforberedt til træning (træningsplaner, individuelle snakke med gymnasten)
- Melder ved aflysninger og arrangementer ud i så god tid som muligt.
- Er rollemodel for alle gymnaster
- Tager ansvar for gymnasternes trivsel i hallen
- Bidrager til et positivt træningsmiljø
- Følger AIG’s trivselsregler og værdisæt
Forældre
- Opholder sig i klublokalet under træningerne (såfremt man ønsker at overvære træningen), da vi er mange gymnaster i hallen på samme tid. Benyt gerne bagindgangen.
- Forventes at bakke op og deltager i klubarrangementer.
- Retter henvendelse til træneren ved tvivlsspørgsmål.
- Forældrene har ansvar for, at gymnasten har energi til træning (ernæring, søvn og andre aktiviteter).
- Betaler kontingent rettidigt.
- Forældre holder sig orienteret omkring ferier, fridage og generelle træningstider.
Praktisk information
Tøj
Besøg AIGShoppen for at se vores udvalg af gymnastik og træningstøj.
Specialtøj, så som gymnastikdragter og bare/ringe/reck handsker, kan også findes i AIG shoppen.
Føl AIG på de Sociale medier
Facebook: AigAalborg
Instagram: aig_aalborg
Hjemmesiden: aig-aalborg.dk
Link til community gruppe på facebook: Facebook fællesskab siden. ”AIG fællesskab – Gruppe til dig der har en tilknytning til AIG”.
Gruppen bruges til intern kommunikation, praktiske informationer og til deling af billeder på tværs af alle hold i foreningen. Ydermere vil denne gruppe anvendes til at søge efter frivillig hjælp til diverse opgaver vi har i foreningen.
Forårsopvisning:
Forventes lørdag d. 29. marts 2025, men kan blive flyttet afhængigt af ledighed i den store stadionhal (hal 1).
Til dig som forældre.
Træn når dit barn træner. Bliv en del af et fællesskab og kom i form på samme tid i AIGBoxen