Aktivitets Besøg

Skal din klasse til at starte forløb om behændighed og gymnastik? Så er det oplagt at starte ud med undervisning i hal 3 med dygtige instruktører til at guide og vejlede.

Det kan også være at din klasse skal til eksamen i idræt og har brug for at filme spring og øvelser i en rigtig gymnastikhal?

Eller måske du bare leder efter en sjov, udfordrende og lærerig oplevelse?

Vi kan det hele og tilbyder gymnastik træning i topmoderne faciliteter med veluddannede instruktører.

Book et besøg eller forløb via: Projektleder@aig-aalborg.dk

Vejledende Pris: 850 Kr. Pr. Time.

Senior Motion

AIG Aalborg tilbyder et hyggeligt træningsfællesskab med plads til alle. Vi inviterer dig til bevægelse og motion sammen med ligesindede.

TORSDAGE kl. 10.00 – 11.00 

Vi sætter fokus på bevægelse, mobilitet, sjov og fællesskab. Alle kan være med, uanset niveau. Træningen sammensættes ud fra deltagernes niveau og individuelle hensyn. Du er velkommen til at komme med forslag og ideer til træningsindholdet.

Vi træner i 50 minutter, hvor der efterfølgende er kaffe og hygge i klublokalet.

Træningen er bygget op således:

* 10 min. introduktion til dagens program

* 40 min. træning

* 10 min. udstræk

* 30 min. hygge, kaffe og omklædning med mulighed for bad.

Træning vil foregå i vores fitness og vægtløftningsrum med vores dygtige træner.

Du er altid velkommen til at møde op til en gratis prøve time.

Tilmelding til holdet her: https://aig-aalborg.dk/aig-boxen/

Kollegamotion i samarbejde med Aalborg FirmaIdræt

 

Det er efterhånden udbredt kendt at trivsel og motion går hånd i hånd, derfor er mange virksomheder begyndt at tage ansvar for deres medarbejderes sundhed og trivsel. Man kan næsten påstå at sunde medarbejdere giver en sund virksomhed.

Det vil AIG gerne hjælpe til med, og derfor tilbyder vi nu din virksomhed et samarbejde med AIG. VI kan tilbyde din virksomheds medarbejdere et sundt funktionelt og mentalt afbræk i arbejdstiden.

Kollegamotion er et tilbud, som bliver skræddersyet til netop din virksomhed og dets medarbejdere.

Vi kan bl.a. tilbyde jer:

Fitness- og motionstræning, kan være vægtløftning, konditions- eller cirkeltræning, hvor man kan træne både styrke og kondition med mere traditionelle øvelser kendt fra fitnesscentret.

Funktion og udstræk, som er øvelser med fokus på balance og smidighed samt forebyggelse af skader og smerter.

Yoga og mobilitet med fokus på bevidsthed, mindfulness inspireret træning., som tager udgangspunkt i yogaøvelser med uddannet yogatræner.
Dans og rytme, hvor man kombinerer motion og bevægelse med dans, såsom fitnessdans.

Praktisk information: Et forløb med kollegamotion hos AIG bliver skræddersyet efter virksomhedens behov og ressourcer, både ift. økonomi og tid.

Træningstøj er nødvendigt, derfor har vi også omklædningsrum med mulighed for bad.

http://www.aalborgfirmaidraet.dk/idraetter/funktionel-traening