Træningen for talentdrenge består af styrke, smidighed, momenter og øvelser i de 6 redskaber: Gulv, Bensving, Ringe, Hest, Barre, og Reck.
For de yngre drenge, er træningen bygget op omkring et legebaseret fokus på idrætsgymanstisk basistræning og det danske trin system, med faste øvelser for hvert niveau. Der vil være fokus på træningsdiciplin, men det ligger os samtigigt meget på sinde at træningen gennemføres i en sjov og givende atmosfære for gymnasterne. Selvstændighed, kammeratskab, motorisk udvikling og talentudvikling er grundpillerne på holdet.
For de ældre drenge fokuseres der på at give dem den rette basistræning inden for Idrætsgymnastikken, så de fremadrettet kan udvikle sig i GymDanmark regi. Derudover planlægger vi at konkurrere ved både klubmesterskaber, regionale og nationale konkurrencer, samt deltage i diverse træningslejre/weekender henover sæsonen
Talenthold er alle udtagede hold, og derfor forventes det at drengene så vidt muligt passer deres træning, og deltager aktivt i undervisningen. Såfremt at man er forhindret i at deltage i træningen forventes det at man melder afbud til trænerteamet.
Der vil jævntligt være gæstetrænere som Helge Vammen og Joachim Winther fra andre idrætsgymnastikmiljøer i Danmark.