Vi ønsker at Aalborg Idrætsgymnastikforening er et fællesskab, som det er dejligt og spændende for alle (både gymnaster, instruktører, bestyrelse og forældre) at være en del af.

Derfor nogle simple regler, som vi respekterer og overholder:

  • Vi er en del af en forening, hvor det er lærerigt, udfordrende og inspirerende at være
  • Vi kommer til tiden
  • Vi hilser på øvrige instruktører, når vi ankommer, gerne med håndtryk
  • Vi melder afbud, hvis vi er forhindret i at komme
  • Vi har styr på vore gymnaster
  • Vi udviser ro og respekt overfor andre instruktører
  • Vi holder en sober tone, taler pænt til børn og voksne
  • Vi tager hensyn til hinandens forskelligheder, skaber tryghed, tillid, tolerance og lærer gymnaster mere end ”blot” gymnastisk kunnen, nemlig at udvise respekt og ansvarlighed overfor hinanden (almindelig pli og høflighed)
  • Vi tager hensyn, og gymnasterne går så vidt muligt på række fra nuværende station til ny station
  • Vi opholder os langs væggen, når vi benytter trampolinen (ikke på det hvide gulv)
  • Vi spiller musik, og holder lydniveauet, så andre ikke distraheres
  • Vi rydder op efter os
  • Vi sætter redskaberne på plads efter brug
  • Vi lader ikke gymnasters leg og ophold foregå i redskabsrummet.
  • Vores gymnaster, som endnu ikke har startet deres træning, sidder på bænkene ved spejlvæggen, eller opholder sig i klublokalet.
  • Vores gymnaster forholder sig roligt, løber ikke rundt, leger og hopper i trampolinen inden træningen starter, eller inden holdets instruktører er i hallen.
  • Du og jeg hjælper til med, at skabe god ro og ordentlig atmosfære, så alle synes om at komme i Hallen – stedet hvor alle har ret til at have det rart, så derfor behandler vi Hallen og hinanden, som vi selv vil behandles.