Hold 2011 MIG – Idrætsgym. Talentdrenge årgang 2011

Hold 2011 MIG – Idrætsgym. Talentdrenge årgang 2011

Kontingentet er på 2000 kr. og deles i to rater. 1. rate betales ved tilmelding og 2. rate i Januar 2018
Hold 2011 er et talent aspirant hold for drenge, som søger udfordringer inden for idrætsgymnastikkens verden.
Her vil vi gennem året træne 1 gange om ugen. Træningen består af styrke, smidighed, momenter og øvelser i de 6 redskaber; Gulv, Bensving, Ringe, Hest, Barre, og Reck.
Træningen er bygget op omkring et legebaseret fokus på idrætsgymnastisk basistræning og det danske trin system, med faste øvelser for hvert niveau. Der vil være fokus på træningsdisciplin, men det ligger os samtidigt meget på sinde at træningen gennemføres i en sjov og givende atmosfære for gymnasterne. Selvstændighed, kammeratskab, motorisk udvikling og talentudvikling er grundpillerne på holdet.
Målsætningen for holdet er at give gymnasterne den rette basis træning inden for Idrætsgymnastikken, så de fremadrettet kan udvikle sig i og indfri deres potentiale med gymnastikken. Derudover planlægger vi at konkurrere ved de årlige klubmesterskaber i slutningen af sæsonen.
Det forventes at drengene så vidt muligt passer deres træning, og deltager aktivt i undervisningen. Såfremt at man er forhindret i at deltage i træningen forventes det at man melder afbud til trænerteamet.
Nye drenge/forældre kan kontakte Chris Gejl Gregersen på mail: chrisgregersen91@gmail.com med henblik på en prøvetræning.

Leder:

Chris Gejl Gregersen
chrisgregersen91@gmail.com

Go to Top